– kampagne og casefortællinger for Institut for Menneskerettigheder
“Når jeg siger, jeg er bange, så tror folk, jeg overdriver. Men det er bare sådan, det er for os.” – Fortælling fra casekataloget Had mod minoriteter
Når historier bliver til dokumentation Hvordan føles had i hverdagen? Det spørgsmål ligger bag Institut for Menneskerettigheders kampagne Had har konsekvenser – en formidlingsindsats, der samler personlige vidnesbyrd, film og fotos i et fælles univers. Great Minority bidrog med det visuelle fundament: portrætter, stemningsbilleder og videofortællinger, hvor mennesker, der har oplevet had, selv giver deres stemme til de fælles erfaringer.
En fælles fortælling – for at beskytte de enkelte I stedet for at vise hver historie isoleret, blev de medvirkendes oplevelser flettet sammen til ét samlet manus. Her læser de hver især dele af fortællingen højt – som en kollektiv stemme mod had. Metoden blev udviklet for at mindske sårbarheden for nye hadske reaktioner og samtidig skabe følelsen af et fællesskab på tværs af forskellighed. På den måde kunne filmen både være tryg for de medvirkende og stærk i sit udtryk.
Visuel respekt og nærvær Foto og video er optaget med fokus på lys, stemning og rytme – i tæt samspil med manus’ poetiske struktur. Billederne balancerer mellem sårbarhed og styrke og lader ordene stå klart, uden at udstille personerne bag.
Formidling, der skaber genkendelse Kampagnen blev lanceret sammen med rapporten "Had mod minoriteter – fortællinger om had i hverdagen" og bruges fortsat i Institut for Menneskerettigheders arbejde med at styrke tillid, tryghed og anmeldelse af hadforbrydelser.
Produktionen er skabt for Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Nossell & Co.
Næste case
Ved at klikke på "Accepter alle cookies" accepterer du lagring af cookies på din enhed for at forbedre webstedsnavigation, analysere brug af hjemmesiden og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Se vores Privatlivspolitik for mere information..