Danmarks første iværksætterbootcamp for unge med handicap

Når barrierer bliver til muligheder

Op mod 50.000 danskere med handicap kan og vil arbejde – men møder et arbejdsmarked, der sjældent er fleksibelt nok til deres behov. Det betyder, at talent og drivkraft forbliver uudnyttet.

Great Minority tog initiativ til og udviklede iværksætterbootcampen for at ændre det: et 10-ugers forløb, hvor unge med handicap udvikler egne forretningsidéer og får konkrete redskaber til at skabe deres egen vej ind på arbejdsmarkedet.

Et forløb, der flytter både faglighed og selvforståelse

Som initiativtager, idéudvikler og projektleder stod Great Minority bag konceptet og gennemførelsen af bootcampen – udviklet i samarbejde med Enactlab og Dansk Handicap Forbund med støtte fra Tuborgfondet. Forløbet kombinerede undervisning, mentoring og personlig sparring, og deltagerne arbejdede med strategisk branding og produktudvikling, iværksætteri og handicap som differentieringsstyrke, kommunikation, sociale medier og PR samt udarbejdelse af personlige forretningsplaner.

Forløbet byggede på troen på, at diversitet ikke er et vilkår, men et potentiale.

Fra idé til handling

Med oplæg fra erfarne iværksættere som Martin Thorborg (Dinero), Mia Wagner (Nordic Female Founders) og Palle Riismøller (Connect Danmark) fik deltagerne viden, netværk og selvtillid til at føre deres idéer ud i livet. Flere har siden fortsat som selvstændige eller brugt forløbet som springbræt til nye initiativer.

Formidling, der skaber forandring

I oplysning- og rekrutteringskampagnen optrådte Brian Mikkelsen og Martin Thorborg for at bakke op om projektet og styrke den brede opmærksomhed omkring det.

Projektet demonstrerede, hvordan iværksætteri kan være nøglen til at frigøre det uudnyttede potentiale blandt personer med handicap – til gavn for både den enkelte og samfundet.

Udviklet af Great Minority i samarbejde med Enactlab og Dansk Handicap Forbund med støtte fra Tuborgfondet.

Ved at klikke på "Accepter alle cookies" accepterer du lagring af cookies på din enhed for at forbedre webstedsnavigation, analysere brug af hjemmesiden og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Se vores Privatlivspolitik for mere information..