se videoen

De Ukuelige // The FigHTERS

I 2017 producerede, instruerede og fotograferede Great Minority kortfilmen ’De Ukuelige’, der følger tre unge uganderes arbejde for at gøre en forskel for sig selv og andre med handicap i Uganda. Gennem deres historier og oplevelser giver ’De Ukuelige’ et ærligt billede af, hvordan det er at leve med et handicap i Uganda i dag.
 
Kortfilmen blev vist ved særforestillinger for et publikum af unge med og uden handicap i biografer over hele landet. Arrangementerne havde til formål at samle de unge til en debat om repræsentation og om, hvordan vi oplever unge med handicap i medierne.
 
De Ukuelige er desuden blevet vist til Døves Nordiske Kulturfestival, Danske Handicaporganisationers internationale seminar og i forbindelse med uddannelse af ungdomsledere i Dansk Ungdoms Fællesråd. Filmen fik liv igen i 2020 i forbindelse med Operations Dagsværks årlige indsamling, hvor midlerne gik til unge med handicap i Uganda.

Næste Projekt

Karikaturens ofre